Balstyrko drager på genopdragelsesrejse i deres sagnomspundne debutalbum.

Det er svært at fatte, at det snart er 12 år siden, den Københavnske trio Balstyrko udkom med deres første og hidtil eneste album, Jagten Paa Noget. For deres musik virker stadig lige så sprød og søgende efter det ukendte som dengang. Jagten Paa Noget er blevet en dansk ny klassiker, som ikke er bundet til en bestemt tid eller generation, men som udsender en uforklarligt universel, balstyrisk stemning. Sangene fra albummet voksede med det samme ud af det snævre undergrundsformat, og bredte sig til radio og TV, hvor Balstyrko fortsat rumsterer. 
 
Balstyrko er foreningen af de ikoniske musikere Anders Ormen, Ane Trolle og Blæs Bukki. I samarbejdet om Jagten Paa Noget skabte de en hjemmelavet lyd, som det danske publikum aldrig havde hørt før. Balstyrko blander tilbagelænet trip hop med traditionel, dansk visesang, og den esoteriske lyrik holdes flyvende af energiske, underliggende reggaerytmer. 

Unikke sange om hverdagen

I et sommerhus ved Vesterhavet skrev og komponerede Balstyrko i løbet af tre år uforglemmelige numre som Intet Stopper Helt, Roennebaer og Kaffe MDMA, der hver især kradser op i dagligdagens eksistentielle patina. De indeholder både traditionelle arrangementer og impulsive feltoptagelser fra hverdagen; kødsovs, der koger på et komfur, ild i brændeovnen og et æggeurs monotone tikken. Albummet er et sydende sammenkog af flyvske storby-strofer og ustressede sommerhus-vibes. 
 
Mens lyden af Balstyrko begyndte at leve sin egen frie, uafhængige tilværelse i medierne, stoppede gruppen samarbejdet for at fokusere på egne projekter. Men 2021 bliver året, hvor de igen mødes på scenen i en hyldest til deres sagnomspundne projekt fra slut-00’erne. Balstyrko genopstår med en ustyrlig energi som et fortidsvæsen, der nægter at erklære sig selv for uddød. 
 
Balstyrko ser frem til at drage på genopdagelsesrejse i deres musik, og udforske dens vildtvoksende terræn, sammen med både nyt og gammelt publikum. Håbet er, at arbejdet med de udødelige numre fra Jagten Paa Noget måske vil kunne inspirere gruppen til at skabe ny musik under en eller anden form. Men frem for alt glæder Balstyrko sig over muligheden for at dyrke det uforudsete, der kan opstå i koncertsituationen. 
 
Til lejligheden har Balstyrko samlet en supergruppe omkring sig, bestående af violinist Davide Rossi, trommeslager Anders Holm, Jakob Falgren på bas og Ned Ferm på trombone. Glæd dig til et ægte nostalgitrip, når trioen giver koncert i Musikhusets imponerende Store sal.

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede