Palle Granhøj vækker Ravels mesterværk til live i Store Sal

Musikken smelter sammen med dansen, når koreograf Palle Granhøj sammen med litauiske Seiko Dance Company og Klaipėda Cello Octet giver Maurice Ravels berømte værk nyt liv.

Publikum har nu mulighed for at opleve den 17 minutter lange klassiker i en unik og forlænget version i Musikhusets Store sal. Den prisvindende koreograf Palle Granhøj har nemlig taget mesterværket under kærlig behandling og i samarbejde med Seiko Dance Company og Klaipėda Cello Octet skabt én time lang danseforestilling, Bolero - EXTENDED.

Opstandelse og galskab

Ved den allerførste opførelse i 1928 vakte Bolero en del opstandelse, og værket blev af mange opfattet som moderne og uanstændigt. De mange gentagelser virkede provokerende og gav erotiske associationer, som var grænseoverskridende i en koncertsal. Der går en historie om, at en kvinde rejste sig op efter musikken og udbrød: "Det her er jo fuldstændig vanvittigt!" Og hvor Ravel så efterfølgende rejste sig og svarede: "Den dame har fuldstændig ret."

Spansk danserytme

Bolero er egentlig en spansk danserytme og i Ravels stykke er det ikke kun rytmen, der er spansk. Også de to melodier, der snor sig gennem musikken er i stil med musikken fra det eksotiske Andalusien.

I næsten hele stykket består baslinien udelukkende af to toner. Og under hele forløbet fører lilletrommen an i en gentagen bolerorytme, der virker som en æggende og farlig understrøm. Imens stiger orkestrets volumen fra det helt spæde til et svulmende, eksplosivt udbrud, der ved slutningen bringer udviklingen op på et helt uventet plan. Hovedtemaet bliver gentaget 18 gange, hvilket datidens psykologer, mente var et bevis på at Ravel led af Alzheimer's, da han skrev Bolero

Anmelderne er begejstrede

Palle Granhøjs danseforestilling er blevet mødt med rosende ord og en sand stjerneregn fra anmelderne.

★★★★★★

"Genial opfindsom og betagende smuk. BOLERO - EXTENDED er sublim kunst"

Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende
★★★★★

 "Efterlader publikum i en euforisk stemning"

Michael Søby, Cphculture

"SE DEN! - Endnu et mesterværk"

Janek Szatkowski, Peripeti

"Stramt, æstetisk og fantastisk designet"

Ann-Marie Wrange, Danstidningen

Værket bliver opført i tre dele uden pauser, og på scenen kan man opleve 17 udøvende kunstnere. Ni dansere og otte cellister, der i samspil vækker Bolero til live, og med dansen i centrum løfter værket til nye højder.

Glæd dig til en helt særlig oplevelse i Musikhuset.

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede