Oplev de 3 bedste standup komikere i 2021 i Musikhuset.

DM i standup 2021 er blevet afgjort. Endnu et år med et sindssygt skarpt felt, du kan være helt sikker på at få motioneret lattermusklerne i selskab med 1., 2. og 3. pladsen. Nemlig Peter Werner, Velik Velikov og Niels Nielsen. Næsten ærgerligt Peter ikke hedder Peter Petersen.

1. pladsen Peter Werner

En hudløs ærlig og meget nærværende sønderjysk komiker. Peter har medvirket i alt fra nogle af landets mest hørte Podcasts, radio programmer og stand up på tv. Med den erfaring, er der garanti for masser af god underholdning, når den dygtige, indlevende og meget visuelle historiefortæller deler ud af sine erfaringer i livet. Peter laver gerne sjov med ting fra sit eget liv, men også med festens midtpunkt. Peter har en unik evne til at få folk til at græde af grin.

2. pladsen Velik Velikov

I dag bor Velik i Aarhus, idet han kom til Danmark som 19-årig for at studere Miljø Management, fordi han gerne vil redde verden. Siden testede han sig af ved at læse Innovation og Entreprenørskab, fordi han så kunne redde verden på en anden måde. Men det eneste, der for alvor gjorde ham glad, var at lave stand-up. Så han tog mod sine forældres vilje et rengøringsjob for at finansiere drømmen om senere at leve af stand-up. Og redde verden derigennem. At stå på scenen får folk til at lytte til ham, og det kan Velik godt lide. Velik leverer et væld af hamrende sjove one-liners. Netop som man tænker: NU, kan han vel ikke flere?! Så kan han altid lige én mere.

3. pladsen Niels Nielsen

Niels bor i dag i København, og er en, der elsker at skabe noget selv med det ene formål at få folk til at grine. Det giver ham en forløsning og et rush, når det lykkes. Han har optrådt mange gange, og debuterede på Huset i København som 18-årig. Han var i semifinalen ved DM i Stand-up i 2019. Han elsker at tage de små ting i livet op, der kan virke ligegyldige, men som med de rette formuleringer kan være både sjove og relevante.

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede