Den gode melodi, bittersød melankoli og elektrisk energi gennemstrømmer live-bandet med hele to forsangere.
Ekkolys beretter om, hvordan tingene tager sig ud, når man står midt i det hele. Midt i Jylland, midt i en drøm og udsat for de tanker og tilstande som mænd midt i livet løber ind i, væk fra og hen imod.
Ekkolys trækker musikalske spor tilbage til både folk-musikken og rocken, og har fundet frem til et udtryk, der balancerer det elektriske og syntetiske med det melodiske og analoge. Altid med fokus på en lyrik der har noget på hjerte.
De to sangskrivere og producere, Jesper Karkov og Erik Albrekt Nielsen, skriver sange om demens, storhedsvanvid, trosbekendelser, hverdagsstøj og episk kærlighed.
Line-up
Jesper Karkov - vokal, bas
Erik Albrekt Nielsen - vokal, guitar
Henrik Øllgaard Olsen - guitar
Simon Overby Skovgaard – trommer
Jens-Ole Kristensen - keys
Gratis sommerkoncerter i Musikhusparken
Sammen med Spar Nord Fonden inviterer Musikhuset alle aarhusianere og byens gæster til en række gratis udendørskoncerter ved spejlbassinet i Musikhusparken i juni, juli og august.
Er du til pop og rock eller jazz, er der noget for enhver smag.