Velkommen til en uforskrækket og humørfyldt fortælling om sex, følelser og kroppen i forandring.
Julies intime billede bliver pludselig allemandseje. Hun kæmper med at finde sin plads i klassen igen. I samme klasse går Jakob, der går og tumler med teenagekroppen, der ikke altid gør, hvad der forventes. Han oplever et stort kontroltab over sin egen krop og al den pinlighed, som det medfører. Gennem enkeltstående historier og uden løftede pegefingre afspejles seksuelle normer og problematikker i forestillingen “FUCK”.
“FUCK!” er et kærligt klap på skulderen til unge. Med varme, humor og konkret fokus på det sunde sex- og kærlighedsliv, stiller forestillingen skarpt på kroppen i forandring under teenageårene. De unge bliver mødt i øjenhøjde i et rum, hvor det er i orden at kalde en spade for en spade eller en pat for en pat.
Alder: for unge fra 13 år og voksneInstruktør: Leiv Arne Kjøllmoen
Medinstruktør: Daniel Bevensee
Scenograf: Daniel Bevensee
Lysdesigner: Jesper Jepsson
Produceret af Teater Apropos, Odsherred Teater og Teaterhuset Filuren