Aarhus Symfoniorkester belyser nuancerne af menneskets eksistens – fra den mørkeste afgrund til himlen i det høje – og mellem tab og tro finder vi håbet og vejen frem.
Fra det lysende håb til sorgens dunkle afgrund. Wagner, Mahler og Elgar bringer os helt ud i følelsernes ekstremer. Wagners forspil til Lohengrin er et privilegeret blik på guddommeligheden selv, og Mahlers Kindertotenlieder er et besøg i fortvivlelsens dybeste mørke. De hjerteskærende sange er som et blik ind i selve sorgen, med alle dens aspekter af fortrængning, glemsel, erindring og accept.
Elgar, derimod, er britisk, kernesund og helt uden bagtanker. Symfonien er umiddelbar og umiddelbart elskelig i sin skildring af menneskelivets fulde erfaring – og rummer et enormt håb for fremtiden.
Sammen med publikum drager vi på en tour de force gennem musikkens – og livets – lyseste og mørkeste stunder.
Dirigent
Michael Schønwandt
Solist
Elisabeth Jansson
mezzosopran
Værker
R. Wagner
Forspil til 1. akt af Lohengrin
G. Mahler
Kindertotenlieder
E. Elgar
Symfoni nr. 1