Glæd dig til en unik og intim aften med spændende nyfortolkninger, når Katinkas personlige tekstunivers spiller sammen med strygerensemblet Who Killed Bambi.

Siden bandet Katinka udkom med debutalbummet Vi er ikke kønne nok til at danse, og senere singlen 2000 meter i frit fald fra efterfølgeren Vokseværk, har de været en favorit blandt både kritikere, radiolyttere og koncertgængere. Alle bandets tekster er på dansk og er udklip fra forsanger Katinka Bjerregaards egne dagbøger. De rummer en hudløs ærlighed, der varierer fra det fandenivoldske til at vise styrken i det skrøbelige. Katinka Bjerregaard vandt Spoken Word Prisen 2019, for at være ”den perfekte uperfekte talskvinde for en hel generation”.

Mette Dahl Kristensen fra strygerensemblet Who Killed Bambi har arrangeret Katinkas sange til koncerten. Hun er ensemblets primære arrangør og har tidligere arrangeret sange for prominente navne som Steffen Brandt, Søren Huss, Pernille Rosendahl og Mikael Simpson.

Who Killed Bambi er kendt for deres nysgerrige drive og iver efter at søge nye grænser for de etablerede musikgenrer.

Der er lagt op til en på opleveren i Musikhusets Lille Sal, når Katinka Bjerregaards utrolige tekster smedes sammen med Who Killed Bambis musikalske nysgerrighed.

Stærke solister og drabelige strygere

Koncerten er en af tre koncerter i Musikhusets intime Lille Sal, hvor markante, danske sangere giver eksklusive koncerter i selskab med strygerensemblet Who Killed Bambi.

Foruden denne aften med Katinka byder koncertrækken på Fallulah og Jonas Petersen kendt fra bandet Hymns from Nineveh.

 

Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder her.
Se muligheder
Food
Parkering
Du kan bl.a. parkere ved Scandinavian Congress Center og Muskhusets Parkering
Se mere
Garderobe
Du kan opbevare dit overtøj og personlige ejendele i Musikhusets garderober.
Se mere
Gæster med funktionsnedsættelse
Vi har ledsagerordning, kørestolspladser og teleslynge i salene.
Se mere
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhuset@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede