Oplev en af vor tids mest eftertragtede og spændende operastjerner i selskab med Aarhus Symfoniorkester.

Operaelskere kan godt begynde at glæde sig til oktober, når verdensstjernen Sonya Yoncheva med et overflødighedshorn af opera gæster Musikhusets Symfonisk sal.

Sonya Yoncheva synger et væld af de største arier af blandt andre Puccini, Verdi og Mascagni. Det bliver en overdådig operarundtur gennem Troubaduren, Madama Butterfly, Manon Lescaut, Cavalleria Rusticana og Verdis Luisa Miller. En skøn buket plukket fra sopranernes vildt blomstrende arie-have.

Har stået på de største operascener i verden

Sonya Yonchevas smukke sopran og enestående dramatiske tilstedeværelse er blevet rost til skyerne blandt anmeldere verden over.

Hun optræder jævnligt i de store operahuse som Metropolitanoperaen i New York, La Scala i Milano, Covent Garden i London og Wiener Staatsoper. Det er med andre ord en superstjerne, som man kan opleve i Symfonisk Sal sammen med Aarhus Symfoniorkester. 

Glæd dig til en enestående musikalsk oplevelse med Sonya Yoncheva. Domingo Hindoyan dirigerer
Aarhus Symfoniorkester.

Program

Giuseppe Verdi (1813-1901):
Ouverture fra Luisa Miller (1849)
"Tu puniscimi... à brani o perfido" fra Luisa Miller
"Tacea la notte placida … di tale amor" fra Trubaduren (1853)

Pietro Mascagni (1863-1945):
Intermezzo fra Cavalleria Rusticana (1890)
"Ave Maria" fra Cavalleria Rusticana

Alfredo Catalani (1854-1893):
"Ebben? Ne andro lontana" fra La Wally (1892)

----- PAUSE -----

Antonín Dvorák (1841-1904):
Slavisk dans nr. 8 (op. 46, 1878)
Rusalkas sang til månen” fra Rusalka (1901)

Giacomo Puccini (1858-1924):
"Donde lieta usci" fra La Bohème (1896)
Intermezzo fra Manon Lescaut (1889-92)
"In quelle trine morbide" fra Manon Lescaut
"Un bel dì, vedremo" fra Madama Butterfly (1904)

Stor tak til Det Obelske Familiefond

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede