Genopstandne Sorten Muld giver elektrisk stød i Musikhuset

Sorten Muld fortsætter med en række koncerter med det samme 7-personers setup, som allerede har begejstret og bjergtaget publikum over hele landet.

Folktronica-pionererne, der i 2022 fejrede 25 års jubilæum for deres gennembruds-album, Mark II, spiller stadigt med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90’erne. Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers. Den nye lyd af norden - og den nye lyd af Sorten Muld.

Genopstandelsen

I 2021 genopstod Sorten Muld med deres første albumudgivelse i 19 år. Mark IV blev mødt med stor begejstring fra landets anmeldere og førte en miniturné med sig.

“Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen og deres comeback-album”

Kurt Baagø, Side 33
★★★★★

"Alle mine forventninger bliver indfriet - og det både fordi orkesteret er tro overfor deres eget æstetiske udgangspunkt, (…) fordi sangene og musikken er så forførende fremmanet, fordi udtrykket er så dramatisk, så meningsmættet og så modent, og fordi produktionen er så mesterlig..."

Ivan Rod, GAFFA
★★★★★

”Det sitrer. Ja, det er den type koncert. En af den slags musikalske oplevelser, der i årtier har haft prædikatet "uforglemmelig" mejslet i fingerspidserne (…) Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen.”

Adam Bouttai, GAFFA

Senest gav Sorten Muld også en energisk og magisk koncert til Life is Live Festival, der markerede Musikhusets 40 års jubilæum. 

Du kan nu igen glæde dig til at høre Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende orkester i Musikhusets Rytmisk sal. Til nye og gamle sange i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud.

Line up

Ulla Bendixen: Sang
Henrik Munch: Elektronik
Martin Ottosen: Keys Nøgleharpe m.m.
Orhan Özgur Turan: Saz og Oud
Niels Kilele: Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen: Trommer
Johannes Hejl: Kontrabas

Lyt til musikken

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede