Thomas Buttenschøn poster
Thomas Buttenschøn poster

Omveje fører Thomas Buttenschøn til Musikhuset med hits og spritny musik.

Thomas Buttenschøn tager publikum med på en ny musikalsk rejse med både velkendte hits og spritny musik, når han går på scenen i Musikhusets intime Lille sal med sin guitar, sit klaver og sine sange. 

Den populære sanger og sangskriver har pakket bilen for at tage på solo-turné med titlen Jeg kører gerne en omvej.

"Livet handler ikke om at komme i mål, det handler om rejsen. Nogle gange kan det se ud som om, at der står forskellige ting i vejen for livet, men så må man udenom"

Thomas Buttenschøn

Desuden er der en lidt mere lavpraktisk begrundelse for turnéens titel.

"Jeg elsker at spille for folk, og jeg elsker provinsen, så jeg kører gerne en omvej for at komme ud at spille i enhver afkrog af landet"

Danmarks modigste sangskriver

Kunstnerisk har Thomas Buttenschøn også været på en lang rejse. Siden 2006, da hans musikalske karriere for alvor tog fart, har han haft en stribe store hits som Fantastiske Mandag, Smukkere end Smuk og Dårlig Sex

I det seneste år har Thomas Buttenschøn haft travlt med at skrive og udgive masser af ny musik. Desuden har han spillet en lang række koncerter, som har gjort stort indtryk på publikum og anmeldere, der betegnede Thomas Buttenschøn som "Danmarks modigste sangskriver".

★★★★★★

Tak, Thomas for med charme og mandsmod at give ordet intimkoncert et helt nyt level

GAFFA

Spændende omveje

Nu er Thomas Buttenschøn atter klar til at gå på scenen i Musikhuset med sin særlige kombination af iørefaldende sange, nærvær og sprudlende showmanship. 

Publikum kan både glæde sig til at høre nogle af numrene fra det seneste års album-udgivelser og naturligvis til et genhør med de største hits fra sangskriverens store bagkatalog. Det hele bliver kædet sammen af Thomas Buttenschøns særlige evne til at forene smuk poesi og store følelser med humor og finurlige hverdagsfortællinger.
Med masser af spændende omveje.

Følg Facebook event
Mad & drikke
Der er ingen menuer eller pausedrinks til det valgte arrangement. Se hvad Musikhusets café tilbyder.
Se muligheder
Lignende arrangementer
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede