Aarhus Vocal Festival og den landsdækkende organisation for ungdomskor, Syng, inviterer til en aften med vokalmusik i topklasse. Kom og oplev fem helt forskellige ensembler, der tilsammen tager publikum med på en rejse rundt i en stor del af Danmarks mange facetterede og sprudlende korliv.

De optrædende er pigekoret Maestra, vokalgruppen SØNK, barbershopkoret BarbAros, Mariagerfjord Pigekor og det landsdækkende rytmiske elitekor Syng Selected. Koncerten vil således bestå af en bred palet af korsang både genremæssigt og konstellationsmæssigt.

Koncerten er en del af online festivalen AAVF, som tilbyder både online koncerter og hybrid workshops for både online publikum og lokale deltagere mange forskellige steder verden rundt.

Koncerten er støttet af Aarhus Kommune, Korsangernes Fællesråd og Syng.

Om AAVF:
Aarhus Vocal Festival (AAVF) er en af de førende europæiske festivaler for rytmisk vokalmusik. På AAVF mødes næsten 1000 vokalentusiaster fra hele verden til fire intense dage med workshops, foredrag, koncerter og fællessang, hvilket skaber en særlig atmosfære og netværksmuligheder for professionelle komponister, dirigenter, lærere og sangere såvel som passionerede ensemble sangere på alle niveauer.

Om Syng:
Syng er en landsdækkende organisation for ungdomskor, der har til formål at udbrede kendskabet til og forståelsen for værdien af korsang blandt unge samt at arbejde for bedre forhold for korsangen i Danmark

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede