Musikhuset SPOT Festival Foto Jonas Høholt 1920 1980

Musikhuset søger eventkoordinatorelev

Har du planlægnings- og koordineringsskills? Trives du med en hverdag, hvor du har et stort medansvar for arrangementer, og hvor produktioner bliver planlagt og afviklet med succes?

Musikhuset Aarhus produktionsafdeling søger nu en eventkoordinatorelev. Du kommer med i et stærkt team, bestående af en produktionschef, tre produktionsledere og en koordinator, som tilsammen sikrer at arrangementerne i huset bliver planlagt og koordineret, så vores dygtige teknikere og kollegaerne i andre afdelinger kan afvikle arrangementerne. Du vil i din elevtid få en bred erfaring med:

  • Pre-produktion og budgettering af arrangementer.
  • Bredt samarbejde på tværs af afdelinger, eksterne lejere af huset, og øvrige involverede i arrangementer.
  • Koordinering og planlægning af det tekniske personales arbejdstid.
  • Afvikling af arrangementer.

Din profil

Vi forventer, vores kommende elev kan svare ja til følgende:

  • Opfylder mindstekrav til uddannelsen. Se adgangskrav her
  • Har mod på et job med vekslende arbejdstider og en god del aften- og weekendarbejde.
  • Har en naturlig tilgang til it-systemer.
  • Har flair og lyst til at planlægge og koordinere.
  • Vil gå et ekstra skridt for at få et endnu bedre resultat.
  • Ambitiøs og ansvarlig for egen læring og faglig udvikling.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at hjælpe dine kollegaer og indgå i et stærkt socialt fællesskab.
  • Du har muligvis allerede relevant erhvervs- eller praktikerfaring.

Derfor skal du vælge os

Musikhuset Aarhus er Nordens største og mest aktive musikhus. Produktionsafdelingen består af teknikere, caterer og produktionsledere, som med deres mangeårige erfaring varetager pre-produktion, planlægning og afviklingen af Musikhusets årlige omkring 1500 arrangementer, indenfor alle typer og genrer fordelt på husets 9 scener. Praktikpladsen er afvekslende, og du kommer med i en stærk og kompetent produktion. Du kan læse mere om os på: www.musikhuset.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden fra 1. februar 2022. Afslutningen på elevforløbet afhænger af, hvor langt du er i uddannelsen.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinator Johannes Ørum-Toft på telefon +4541856687 i tidsrummet mandag til fredag kl. 9-16.

Ansøgning

Klik på ”Søg stillingen” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Søg stillingen her

Ansøgningsfrist: 28. november 2021.

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 48. Der er mulighed for en dags ulønnet prøvepraktik i uge 49.

Om Musikhuset Aarhus

  • Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og bliver hvert år besøgt af op mod 1 million gæster.
  • Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og 10 scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer.
  • Musikhuset byder på oplevelser for enhver smag. Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer.

Musikhuset Aarhus er en forvaltning under Aarhus Kommune.

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede