Spring til hovedindhold
Musikhuset

360° Symfonisk Oplevelse

Aarhus Kammerorkester

  1. søndag
    25/01
    15.00
    Afholdt
Pris

95-175 kr.

Varighed

Ca. 1t 40m inkl. pause

Genre

#klassisk

Sal

Rytmisk sal - siddende

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Aarhus Kammerorkester bringer dig tæt på musikken ved en intim 360 graders koncert

Hvordan lyder et orkester, når man sidder midt i det? Kom med helt tæt på musikken, når Aarhus Kammerorkester spiller i en særlig cirkel-formation med publikum siddende hele vejen rundt om orkestret. Dirigent – og solist – befinder sig i midten af cirklen, og publikum får et nyt og anderledes blik ind i musikkens maskinrum.

Glæd dig til særlig koncertoplevelse, når opdelingen mellem scene og sal opløses, og Musikhusets Rytmisk sal bliver til et åbent mødested mellem publikum og musikere.

Kom helt tæt på 200 års musikhistorie

Aftenens program bevæger sig på tværs af mere end 200 års musikhistorie. Vi begynder med Haydns sprudlende Trompetkoncert, hvor orkestrets solotrompetist træder frem som solist i et af repertoirets største klassikere. 

Herefter følger Jessie Montgomerys Records from a Vanishing City - et levende og farverigt værk af en af vor tids mest markante amerikanske komponister.

Efter pausen spiller vi Beethovens Symfoni nr. 7, der med sin smittende energi og sit stærke rytmiske drive regnes blandt komponistens mest elskede værker.

Undervejs binder dirigent og kunstnerisk leder Magnus Plejdrup koncerten sammen som konferencier og giver et indblik i musikken, værkerne og tankerne bag koncertens særlige format.

Program

Joseph Haydn: Trompetkoncert
Jessie Montgomery: Records from a Vanishing City
Pause
Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 7

Artist in Residence

I Musikhuset har vi valgt at åbne dørene for to dygtige, fremadstormende og innovative klassiske ensembler, hvor en af dem er Aarhus Kammerorkester. Vi ønsker at lege med de klassiske koncertformer og skabe et eksperimenterende rum, hvor traditioner kan blive til nytænkning.

Artist in Residence er vores bud på, hvordan vi kan hjælpe og understøtte dygtige klassiske musikere, så de kunstnerisk kan folde sig ud og opbygge et større publikum.

Læs mere