Aarhus Harmoniorkester inviterer til en stemningsfuld koncert i Musikhusets Foyer
Glæd dig til at opleve suset fra et fuldt harmoniorkester på tæt hold. Programmet byder på både storslået filmmusik og velkendte danske sange, som appellerer til både unge og gamle.
Aarhus Harmoniorkester er et amatørorkester bestående af ca. 50 dygtige og engagerede musikere fra hele Midtjylland. Orkestret er kendetegnet ved et højt musikalsk niveau, højt humør og højt til loftet, når det gælder nye musikalske udfordringer.
Koncerten er en oplagt mulighed for at opleve levende orkestermusik i uformelle rammer, og alle er velkomne.
Koncerten er desuden en del af K7 Week, der fokuserer på at give unge adgang til en bred vifte af kulturoplevelser.