Aarhus står sammen for Ukraine poster
Aarhus står sammen for Ukraine poster

Koncert, fællessang og livesending på storskærm fra DR og TV2’s støttekoncert for Ukraine i Musikhusparken

Der er krig i Europa. Befolkningen i Ukraine lider, og børn og kvinder flygter ud af landet. 

Musikhuset, DR og TV2 inviterer alle aarhusianere til at møde op i Musikhusparken og tydeligt at vise deres opbakning til Ukraine.

Aftenen begynder kl. 19.00 med fællessang, hvor Katrine Muff og et pigekor fra Aarhus Musikskole særligt sammensat til lejligheden synger for. Herefter indtager Nicklas Sahl scenen.

Kl. 19.30 vises DR og TV2’s støttekoncert Sammen for Ukraine med bl.a. Mads Langer, Peter Sommer og Saveus på storskærm i Musikhusparken. Støttekoncerten bliver sendt direkte fra Rådhuspladsen i København.

Koncert og fællessang er gratis, og bidrag til den landsdækkende indsamling er naturligvis frivillig. Folk har mulighed for selv at medbringe drikkevarer.

Program i Musikhusparken

19.00: Fællessang med Katrine Muff og kor efterfulgt af Nicklas Sahl
19.30: Støttekoncert live på storskærm

Om støttekoncerten Sammen for Ukraine

DR og TV 2 er gået sammen med nødhjælpsorganisationerne om at lave en stor indsamling hen over en uge, som kulminerer i en støttekoncert på Rådhuspladsen lørdag den 12. marts kl. 19.30-21.

Koncerten sendes live fra Rådhuspladsen, hvor Natasja Crone og Johannes Langkilde er værter for en aften, der byder på portrætter af helt almindelige ukrainere, der er berørt af krigen, og historier om danskere, der med lokale initiativer er med til at støtte ukrainere på flugt.

I løbet af aftenen vil der også være direkte gennemstilling til DR og TV2's korrespondenter i og omkring Ukraine.

Til støttekoncerten optræder en perlerække af Danmarks bedste musikere. Anne Linnet, Jonah Blacksmith, Hjalmer, Pauline, Carl Emil Petersen, Mads Langer, Marie Key, Coco O, Peter Sommer, Dizzy Mizz Lizzy, Ida Laurberg, Saveus, Hugorm, Troels Gustavsen, Sanne Salomonsen, Tv-2 og Christopher træder alle op på scenen på Rådhuspladsen.

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede