
Afterlive: ETVA
Indiepop med ridser i lakken
Forårets sidste Afterlive koncert er med ETVA, der netop har spillet på SPOT Festival.
ETVA drejer blikket ind mod det, der er gemt væk. Hun skaber dansk sjælevridende indiepop med ridser i lakken og badet i tårer. Bag kunstneren ETVA står den vrede og sårbare pige, der blev voksen for tidligt. Hun har altid været the odd one out – et stærkt og følsomt mælkebøttebarn med en urokkelig drivkraft. Selv siger hun:
Jeg maler med sproget og stemningsmatchende lyduniverser og spinner følelsesrouletten for at ramme det, du mindst venter. Jeg brænder for kærlighed til stemmen, der aldrig bliver hørt for at skabe et rum, hvor vi er ærlige overfor os selv og hinanden.
Musikhuset Afterlive
En gang om måneden kan du komme til gratis koncert på Caféscenen efter vores arrangementer i salene. Kom ind fra gaden eller snup en slutter i baren, når du alligevel er til et arrangement i Musikhuset. Til Afterlive kan du lade dig overraske af bands og musik, du måske ikke kender.
Vær opmærksom på, at koncerten først begynder, når sidste arrangement i Musikhusets sale er slut. Det betyder, at starttidspunktet kan variere en smule.