
Afterlive: Sophia HP
Ung og eftertænksom debutant på Musikhusets Caféscene
Lad dig overraske af spændende bands til Afterlive i Musikhuset.
Denne aften kan du opleve det unge sangskrivertalent Sophia HP, når hun giver gratis koncert på Musikhusets Caféscene.
Sophia HP inviterer lytteren ind i et intimt univers, hvor den stærke komposition og historiefortælling er i højsædet. Tiden står stille, når publikum indfanges i de eftertænksomme tekster og melodiske forgreninger.
Den unge sanger og komponist studerer på Det Jyske Musikkonservatorium i Musikhuset og har markeret sig i både det københavnske- og aarhusianske sangskrivermiljø. Sophia HP udgiver sit debutalbum Carry On i maj 2022.
Til aftenens koncert træder hun op på caféscenen i selskab med Elias HP på kontrabas.
Vær opmærksom på, at koncerten først begynder, når sidste arrangement i Musikhusets sale er slut. Det betyder, at starttidspunktet kan variere en smule.
Musikhuset Afterlive
Afterlive er et nyt koncept med gratis koncerter i Musikhuset.
En gang om måneden kan du komme til gratis koncert i Foyeren efter vores arrangementer i salene. Kom ind fra gaden eller snup en slutter i baren, når du alligevel er til et arrangement i Musikhuset. Til Afterlive kan du lade dig overraske af bands og musik, du måske ikke kender.