Oplev en af vor tids allerstørste operastjerner med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset.

Stjernestøvet fra verdens største operahuse drysser ud over Musikhuset, når det aarhusianske publikum får mulighed for at opleve en af verdens største sangere. Anna Netrebko er et ikon i operaens verden - karismatisk, uimodståelig og med en musikalitet og et nærvær på scenen, der er helt uden lige.

Anna Netrebko har sunget på alle de store scener i verden. Hun har en unik evne til at forføre det klassiske publikum med sin fantastiske vokalkontrol, og så har hun en helt særlig karisma og tilstedeværelse. Hun mestrer alle følelser i sit musikalske udtryk og lyder som forår på en kold vinteraften.

Når hun så tilmed optræder i selskab med sin ægtemand, tenoren Yusif Eyvasov, er der løfte om en koncert helt ud over det sædvanlige. Begge sangere slår normalt deres folder på scener som Metropolitan-operaen, Wiener Staatsoper og La Scala, og deres samklang er sublim. 

Kun få gange tidligere har danskerne kunnet opleve det verdensberømte par på dansk jord. Senest i 2019, hvor de høstede fantastiske anmeldelser.

* * * * * *

”Ægteparret Anna Netrebko og Yusif Eyvazov besidder både hver for sig og tilsammen en så magtfuld, imponerende og dragende sangstil- og kraft, at man opsluges, hypnotiseres og nærmest opløses i musikkens magt.”

Jyllands-Posten


Når de to verdensstjerner går på scenen sammen med Aarhus Symfoniorkester, vil de synge de største arier og duetter af Puccini. Desuden får publikum uddrag fra La Gioconda af Ponchielli, Adriana Lecouvreur af Cilea og masser af musik af Verdi, heriblandt musik fra Othello. Det fulde program bliver offentliggjort senere.

Det bliver en uforglemmelig aften i de store stjerners tegn, så glæd dig til at blive fortryllet i Musikhusets smukke Symfonisk sal.

Anna Netrebko, sopran
Yusif Eyvazov, tenor
Pier Giorgio Morandi, dirigent
Aarhus Symfoniorkester

Foto: Tim Osipov

Stor tak til Det Obelske Familiefond og Axel Muusfeldts Fond.

Følg Facebook event
Musikhuset Nat Foto Jonas Høholt 1920 1980
Parkering
Du kan parkere ved Scandinavian Congress Center og i Musikhusets parkeringskælder
Se mere
Garderobe
Du kan opbevare dit overtøj og personlige ejendele i Musikhusets garderober.
Se mere
Gæster med funktionsnedsættelse
Vi har ledsagerordning, kørestolspladser og teleslynge i salene.
Se mere
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede