Århus Brass Band - - 100 års jubilæumskoncert - Musikhuset Aarhus

Århus Brass Band

- 100 års jubilæumskoncert

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 2,5 timer

Genre

#gratis#klassisk

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Jubilæumskoncert og reception

Århus Brass Band fejrer 100 års jubilæum i Musikhuset under ledelse af Anne Mette Tilsted Hansen. I anledning af jubilæet afholdes i pausen mellem 1. og 2. afdeling en hyggelig reception, hvor man kan støtte ÅBB, bl.a. ved at købe lodder i bandets amerikanske lotteri.

Om Århus Brass Band

ÅBB består af 30 dygtige musikere - amatører såvel som professionelle - som alle spiller messinginstrumenter eller slagtøj og har spilleglæden til fælles. Med en gennemsnitsalder på omkring de tredive er bandet fyldt med ung energi og drive. Bandet har siden etableringen i 1924 været en stor del af det århusianske kultur- og amatørmusikliv. Der er medlemmer fra hele Jylland, men ÅBB er først og fremmest et århusiansk orkester. Det er vigtigt for bandet at være til stede i lokalområdet og bidrage til et levende og mangfoldigt kulturliv i Aarhus.

Efter DM for brass bands november 2023 kan Århus Brass Band fortsat kalde sig Jyllands bedste brass band og tilmed Danmarks 3. bedste. Da ÅBB spiller til et væld af forskellige koncerter og arrangementer, spænder repertoiret vidt. Programmet  byder på klassiske eller nyskrevne originalværker for brass band.