Aros Bossa Nova Trio fortolker de gamle bossa nova klassikere, som blev udødeliggjort af stjerner som Stan Getz og João Gilberto og deres smukke indspilninger midt i tresserne.
Aros Bossa Nova Trio består af 3 professionelle konservatorieuddannede musikere der alle er velbevandrede i både den latinamerikanske musik og jazzen. Således er den rytmiske feeling, de smukke melodier og det legende improvisatoriske element fornemt repræsenteret når trioen spiller.
Skal I afholde reception, havefest, bryllup el. lign. og har brug for afdæmpet og stilfuld stemningsmusik, er Aros Bossa Nova Trio også det perfekte valg.
Bandmedlemmer
Tenorsaxofon - Mads Ole Rode Erhardsen.
Piano - Kristian Lassen.
Trommesæt - Søren Andersen
Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal siddepladser ved spejbassinet. Vi opfordrer dig derfor til at komme i god tid eller selv medbringe en pude eller en stol, hvis du ønsker at sidde ned.
Stærk koncertsommer i Musikhuset
Aros Bossa Nova Trio er en del af et formidabelt sommerprogram i Musikhuset. Du kan opleve både store internationale stjerner, imponerende jazznavne og ikke mindst en lang række gratis arrangementer - mange af dem under åben himmel. Tag et kig på Musikhusets sommerkoncerter - der er helt sikkert også noget for dig.
Musikhusets nye udendørs scene ligger midt i Spejlbassinet og bliver blandt andet taget i brug til denne koncert. Scenen er centrum for den musikalske fejring af, at der er liv i Musikhusparken hele sommeren. I alle sommerweekender rykker vi cafékoncerterne udendørs og byder på koncerter med både erfarne musikere og nye lokale kunstnere. Skinner solen ikke over Spejlbassinet, rykker koncerterne indenfor i caféen. De gratis oplevelser i Musikhuset præsenteres året rundt i samarbejde med SparNord Fonden.
Fri entré
Varighed: 1 time og 30 minutter. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: Musikhuset Aarhus