Oplev barbershop-genren helt tæt på, når stærke nordiske stemmer mødes i Musikhuset
Når Society of Nordic Barbershop Singers (SNOBS) samler nogle af de dygtigste barbershopgrupper til en gratis koncert på Caféscenen, er der lagt op til en eftermiddag spækket med musikalitet og præcision.
Barbershop er vokalmusik uden instrumenter, og netop derfor står stemmernes forskellige klangfarver helt tydeligt frem. Når tenor, lead, baritone og bass finder hinanden, opstår den karakteristiske, tætte lyd, som har gjort genren til en helt særlig disciplin inden for korsang.
Glæd dig til at opleve fem fantastiske grupper, der udfolder barbershoppens unikke samklang live på scenen.
Ace High
Den danske kvartet Ace High består af fire sangere fra koret BarbAros, som Musikhusets publikum blandt andet har kunnet opleve ved Stemmer Bygger Bro.
Medlemmer:
William Jedig – tenor
Holger Kristensen – lead
Tobias Rygaard – baritone
Malthe Hartz – bass
The Chimes
Svenske The Chimes er en scenevant kvartet med sangere fra Stockholm City Voices, som er et af Sveriges mest markante barbershopkor. Her mødes fire stemmer i et levende og sikkert samspil med sans for både musikalitet og performance.
Medlemmer:
Stella Ibsen Sterner – tenor
Cassandra Kalifatides – lead
Alva Hedqvist – baritone
Sarah Karlsson – bass
Butter Quartet
Barbershopgruppen Butter Quartet består af fire fantastiske sangere, som også er medlemmer af WondAros, der flere gange har sunget ved Stemmer Bygger Bro i Musikhuset.
Medlemmer:
Amalie Daugaard – tenor
Carol Benitez Marin – lead
Andrea Brønniche – baritone
Anna Katrine Grønbæk – bass
Trebleshooters
Når danske Trebleshooters indtager scenen, mødes fire fortryllende stemmer i et imponerende musikalsk samspil.
Medlemmer:
Debbie Laursen – tenor
Maja Lykke Laursen – lead
Cæcilie Norlyk Marcussen – baritone
Regitze Skipper Bundgaard – bass
Clementones
Sidst men ikke mindst kan du opleve kvartetten Clementones, som består af fire sangere, der alle er medlemmer af koret BarbAros.
Medlemmer:
Søren Detlefsen – tenor
Oliver Runge Skovbo Hansen – lead
Erik Fjendbo Lindstrøm – baritone
Malte Øster – bass
Gør dig klar til en eftermiddag fyldt med spilleglæde, præcision og stærke vokalharmonier, når de fem nordiske kvartetter bringer barbershop helt tæt på publikum.