Carsten Dahl Trio

Golden Ratio

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Golden Ratio - den geniale pianists trio

Pianisten Carsten Dahl har igennem de sidste 30 år spillet i et utal af trioer med anmelderroste udgivelser og turneer overalt. Han regnes for en af de mest innovative og geniale jazzpianister i verden. Med idérigdom og kreativitet bringer han alle kombinationer, han er med i, op på et tårnhøjt niveau. Dahl har modtaget utallige priser og lovord fra anmeldere verden over.

Poetisk og polyfonisk

Denne aften er Carsten Dahl på banen med sit helt nye udspil Golden Ratio Trio - et musikalsk kollektiv, hvor også to af dansk musiks fineste kapaciteter bassisten Daniel Franck og trommeslageren Jakob Høyer boltrer sig. Golden Ratio's musik består af øjeblikkets komposition, men også af decideret nyskrevne numre og enkelte kendte melodier i egne arrangementer.
Musikken er poetisk, rørende, swingende, vild og polyfonisk. Trioen efterstræber en kollektiv balance i musikken, der bæres suverænt af de tre sublime musikers indbyrdes forståelse og kompromisløshed.

Line up 

Carsten Dahl (piano)
Daniel Franck (bas)
Jakob Høyer (trommer)