Spring til hovedindhold
Musikhuset

Chasing Coltrane

Aarhus Jazz Orchestra

  1. tirsdag
    30/06
    19.30
  2. onsdag
    01/07
    19.30
  3. torsdag
    02/07
    19.30
  4. fredag
    03/07
    19.30
Pris

Gratis

Varighed

Ca. 2tr og 30m

Genre

#gratis#jazz

Sal

Foyeren

Arrangør

Musikhuset Aarhus og Aarhus Jazz Orchestra

En del af Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og fire forrygende solister hylder en af jazzhistoriens største musikere

Over fire fantastiske aftener hylder Aarhus Jazz Orchestra en af jazzverdenens største pionerer: John Coltrane. En musiker, som med sin banebrydende lyd, tekniske finurligheder og lysten til at udfordre grænser forandrede jazzen for altid.

Fra de komplekse harmonier i Giant Steps til den dybe intensitet i Impressions skabte Coltrane musik, som stadig den dag i dag fascinerer lyttere verden over. Hans imponerende saxofonspil og musikalske indflydelse rækker langt ud over hans egen levetid – og selv mere end 50 år efter hans død fortsætter musikken med at inspirere.

Chasing Coltrane er hovedkoncert ved årets Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival 2026 og kan opleves hele fire gange. Hver aften præsenterer Aarhus Jazz Orchestra og dirigent Geir Lysne en ny solist, som sammen med orkestret sætter sit unikke præg på Coltranes ikoniske musik. 

Den 30. juni sætter orkestret gang i festen med Mathias Heise, den 1. juli kan du opleve Viktoria Søndergaard, den 2. juli kommer Randi Pontoppidan med på scenen og den 3. juli afslutter orkestret de fire gratis hyldestkoncerter sammen med britiske Percy Pursglove.

Læs mere om de fire solister

Musikhuset Swinger

Arrangementet er blot en af mange oplevelser, du kan glæde dig til under Musikhuset Swinger, der en del af Aarhus Jazz Festival 2026. Her byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset indenfor til en hel uge med masser af jazz. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Se program