Dansk Danseteater inviterer til danseworkshop for hele familien
Til Aarhus Summer Dance åbner Dansk Danseteater igen dørene til to sjove og kreative danseworkshops for både store og små. Danseformidler Natalie Sloth Richter og kompagniets dygtige dansere leder an og tager børnene med på en bevægelsesrejse ind i dansens univers – helt i børnehøjde. Her prøver de kræfter med idéer og koreografi fra Dansk Danseteaters forestillinger og sætter kroppen, kreativitet, fantasi og fællesskab i centrum.
Gennem børneaktiviteter ønsker danseteateret at stimulere bevægelsesglæde, motorik, kropsbevidsthed og et positivt syn på egen krop – alt imens børnene oplever sig selv og hinanden på nye måder i et nyt fællesskab.
Tag børnene under armen og glæd jer til at opleve en hyggelig, sjov og musikalsk danseworkshop.
Vi gør opmærksom på, at der er begrænset antal pladser til workshoppen, som bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor, at du komme i god tid.
Aarhus Summer Dance
Denne danseoplevelse er blot én af de mange, du kan glæde dig til, når den nye dansefestival Aarhus Summer Dance fylder Musikhusparken med liv og lækre rytmer.
Musikhuset, Bora Bora og Dansk Danseteater inviterer alle aarhusianere med til sommerens helt store dansefest i hjertet af Aarhus. Her kan du opleve nogle af Danmarks dygtigste dansere og dansekompagnier optræde. Du kan også selv kridte danseskoene - eller blot nyde sommersolen i parken med lækre forfriskninger.
Alle arrangementer og aktiviteter under dansefestivalen er gratis.