De tre Musketerer en for alle, alle for en …. og tre for en tier.

Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte. Alexandre Dumas' klassiske fortælling De tre Musketerer rummer det hele.

De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tre tager den unge D'Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid. 

Historien rummer, ud over de fire helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere. I denne svær(d)vægter af en forestilling spilles, synges og danses alle disse roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen. 

Figaros er et unikt fænomen i dansk turnéteater, og der er altså noget at glæde sig til, når de og Den Ny Operas opdaterede udgave af De tre Musketerer tilsat kendte hits fra opera, operette og musical og masser af komik, vælter Musikhuset.

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Med den slags kan man sagtens lokke folk i teatret (...) Topkarakter til Figaros for denne vidunderlige omgang.

Flensborg Avis
★★★★★★

Figaros 2023 forårsforestilling er virkelig i særklasse, hvis man er til gakket komik krydret med skøn sang. Det kan nærmest ikke beskrives, det skal opleves! 

Kulturtid

De tre Musketerer er produceret af Figaros og Den Ny Opera.

Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen
Manuskript: Kjærulff, Dueholm og Jensen usædvanligt frit efter Dumas
Kostumer: Nathalie Meldgaard
Scenografi: Hans Dueholm

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede