Debutkoncert - Jeppe Lavsen, guitar
Det Jyske Musikkonservatorium
Guitaristen Jeppe Lavsen præsenterer med sit band Clapper et unikt musikalsk univers, der fusionerer klassisk soul og fusionsjazz med inspiration fra den instrumentale hiphop og moderne beats. Med en dynamisk og legende tilgang til improvisation skaber Clapper en kraftfuld og engagerende live-oplevelse, hvor genrer mødes og nye musikalske horisonter udforskes.
Koncerten er en fejring af både tradition og innovation. Der er musik fra Clapper’s debutalbum "On Tempo" og smagsprøver på gruppens talent for melodisk improvisation og energiske udtryk.
Med denne koncert afslutter Jeppe Lavsen sine studier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium, det højeste uddannelsesniveau på konservatoriet.
Medvirkende
Frederik Emil Bülow, trommer
Adrian Christensen, bas
Malthe Jepsen, piano & Rhodes
Arrangementet er gratis, og du kan bare dukke op uden billet. Kom gerne i god tid.