THE DARK NIGHT OF THE SOUL
- et musikalsk og performativt værk for sopran, violin, obo og klaver af Kirstine Fogh Vindelev
Debutkoncert
Kirstine Fogh Vindelev afslutter sine studier i komposition fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium med denne koncert.
Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet.
Hun skriver selv om koncerten:
Fire musikere møder op for at spille en koncert. De gør sig klar, indtager deres positioner, men lige da musikken skal til at begynde, går de i stå.
De forsøger igen. Og igen. Men noget er anderledes.
En “stilhed” har boret sig ind i koncertens velkendte struktur, og de fire musikere må opgive overgive sig til momentet. I stedet reciteres der tekster af Eckhart Tolle, der snittes obo-rør, og instrumenter tages i brug på nye måder.
*The Dark Night Of The Soul *er et gammelt og mytisk begreb, der beskriver en tilstand af totalt meningstab.
Varighed: ca. 1 time
Medvirkende:
Nina Smidth-Brewer, sopran
Katrine Grarup Elbo, violin
Maria Lundbak, obo
Louise Schrøder, klaver
Fotograf: Lærke Posselt
Koncerten er en del af K7 WEEK med billige (eller gratis) koncerter til unge mellem 18 og 25.
Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.