Britisk superstjerne giver sommerkoncert i Musikhusets Store sal.

Den britiske musiker, sanger og sangskriver Elvis Costello gæster Musikhuset som en del af sin turné The Boy Named If and other Favourites. Med sig på scenen har rockgiganten sit faste band The Imposters og et imponerende bagkatalog.

Legendarisk sangsmed

Den 67-årige stjerne har for længst cementeret sin legendestatus som sangsmed. Siden sin debut i 1977 har Costello været yderst aktiv med udgivelser inden for både rock, pop, jazz og klassisk og er endnu en gang aktuel, nu med sit 32. studiealbum The Boy Named If.

Elvis Costello var i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne en vigtig del af den spirende britiske punk- og new wave-bevægelse. Siden har han samarbejdet med en bred række musiklegender, som for eksempel Paul McCartney, Burt Bacharach, The Pogues og The Roots.

Til sommer får hans fans endnu engang mulighed for at opleve, hvorfor han er at finde på Rolling Stones liste over de 100 største kunstnere gennem tiderne.

Hør musikken fra det nye album

Varm op til koncerten i Musikhuset med Magnificent Hurt fra Costellos nye album:

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede