Kom og dans!
Nordisk Dans inviterer til en danseworkshop i traditionelle fællesdanse fra Danmark og Europa. Alle er velkomne, uanset alder og danseerfaring. Målet er udelukkende at have det sjovt og få sved på panden – vi lover, at I ikke kan sidde stille, når vores dygtige musikere spiller op til dans.
Der bliver instrueret på begynderniveau, så alle kan være med.
Nordisk Dans
Nordisk Dans er en organisation, der har til formål at udbrede kendskabet til og glæden ved nordisk folkedans blandt unge. Bevægelsen har vokset sig stor over de sidste 10 år og er nu repræsenteret i hele landet. Nordisk Dans skaber rum til både tradition og fornyelse, leg og fællesskab.
Vi gør opmærksom på, at der er begrænset antal pladser, som bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor, at du komme i god tid.
Aarhus Summer Dance
Denne danseoplevelse er blot én af de mange, du kan glæde dig til, når den nye dansefestival Aarhus Summer Dance fylder Musikhusparken med liv og lækre rytmer.
Musikhuset, Bora Bora og Dansk Danseteater inviterer alle aarhusianere med til sommerens helt store dansefest i hjertet af Aarhus. Her kan du opleve nogle af Danmarks dygtigste dansere og dansekompagnier optræde. Du kan også selv kridte danseskoene - eller blot nyde sommersolen i parken med lækre forfriskninger.
Alle arrangementer og aktiviteter under dansefestivalen er gratis.