Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Florence McLean

Florence McLean

Pris

339-389 kr.

Varighed

Ca. 2tr inkl. pause

Genre

#foredrag-talk

Sal

Rytmisk sal

Arrangør

Original Talks ApS

Florence McLean
Køb billet

Kom tæt på kriminalpsykologiens verden sammen med criminal profiler Florence McLean

Hvad kan et gerningssted fortælle om den person, der står bag? Hvilken rolle spiller motivet? Og kan man gennem viden om psykologi og adfærd komme tættere på at forstå – og måske forebygge – alvorlig kriminalitet?

I Musikhuset tager Florence McLean dig med ind i arbejdet med moderne kriminologisk profilering. Med sin faglige viden undersøger hun massemordere, spreekillere og seriemordere og ser nærmere på forbindelsen mellem forbrydelsen, motivet og gerningsmandens psykologi.

Nogle mordere synes på overfladen at handle uden et tydeligt motiv. Men findes det motivløse mord overhovedet? Dét dykker Florence ned i på scenen og ser samtidig tilbage på historiske mordere og frem mod nutidige danske sager. Foredraget bevæger sig også ind i et centralt område af Florences arbejde: forebyggelse. For kan man opdage faresignaler hos børn og unge, før alvorlig kriminalitet bliver en del af deres liv?

Ekspert i profilering

Florence McLean er cand.psych. og har en Master of Science i Criminal Profiling. Hun arbejder som forfatter, podcastvært og konsulent inden for psykologi og profilering og optræder ofte som ekspert i TV, radio, aviser og podcasts.

Glæd dig til en tankevækkende aften i Rytmisk sal, hvor Florence McLean åbner døren til kriminalpsykologiens komplekse verden og giver et sjældent indblik i arbejdet med at forstå mennesket bag forbrydelsen.