Åbningen af Aarhus Folk Festival hylder i år den skandinaviske sangskat, og kan med glæde præsentere duoen Mia Guldhammer & Morten Alfred Høirup samt Aarhus Folkemusikkor under ledelse af Maria Kruchov.
Den danske folkemusiktradition er fuld af fantastiske sange af mange forskellige slags og fra mange forskellige perioder. Der er sange om flotte og eventyrlystne søfolk, soldater og kongesønner, og om dejlige og forelskede sømandsenker, bondepiger og elverdronninger.
Mia Guldhammer og Morten Alfred Høirup byder et bredt udvalg af disse sange. Nogle af dem kan du helt sikkert synge med på, og nogle af dem hører du måske for første gang, men vedkommende det er de alle sammen, selvom nogle af dem er flere hundrede år gamle. Sangene arrangeres for to stemmer, guitar og ‘Shruti box’, og krydres med ‘mundmusik’ og instrumentale stykker inspireret af traditionel musik fra Danmark og fra verden omkring os.
Der medfølges også kor til koncerten.
Arrangør: Musikhuset Aarhus
varighed: 1 time og 30 min. Bemærk, sluttidspunktet kan variere.