Den kendte amerikanske forfatter, humorist og samfundsdebattør Frances Ann Lebowitz kommer til Danmark.

Gå ikke glip af en helt unik mulighed for at møde en af New Yorks mest markante personligheder, når hun går på scenen hos Musikhuset.

Samtale med et kulturelt ikon og Q&A

Glæd dig til at høre Fran Lebowitz ubarmhjertige og kompromisløse mening - måske som reaktion på netop dit spørgsmål. Igennem både samtale med vært Ida Ebbensgaard og spørgsmål fra publikum kommer du helt tæt på ikonet, der altid er klar med spidse kommentarer og knivskarpe observationer leveret med en stor portion humor.

En ener i New York

I et kulturlandskab fyldt med endeløse eksperter og snakkende tv-værter skiller Fran Lebowitz sig ud som en af USAs mest indsigtsfulde sociale kommentatorer. Hendes karriere spænder vidt fra bestseller-forfatter og foredragsholder til lejlighedsvis skuespiller og senest midtpunkt i hele to Martin Scorsese dokumentarer. Lebowitz er særlig kendt for sine skarpe sociale kommentarer til amerikanernes liv filtreret gennem hendes følelser for særligt New York City. En by hun stædigt er blevet boende i gennem mere end 50 år - hun tror nemlig ikke, at hun ville få lov til at bo andre steder!

Om Fran Lebowitz

New York Times har kaldt Lebowitz for en moderne Dorothy Parker og hun er mest kendt for sine bøger Metropolitan Life og Social Studies, som blev kombineret til The Fran Lebowitz Reader i 1994. Hun er blevet portrætteret i hele to dokumentarer instrueret af Martin Scorsese, HBO-dokumentarfilmen Public Speaking (2010) og den aktuelle Netflix docu-serie Pretend It's a City (2021), der lige nu går sin sejrsgang over hele verden.

Få signeret din bog

Der vil i forbindelse med foredraget være mulighed for at købe bogen Fran Lebowitz Samlede essays og få den signeret efter foredraget.

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede