
Gradus Sommerkoncert
Det Jyske Musikkonservatorium
10 helt unge klavertalenter fra Gradus Junior College fejrer sommeren med et brag af en koncert.
Graduseleverne har vundet et hav af priser ved diverse konkurrencer og giver her prøver på deres kunnen i et herligt varieret klassisk program. Værker af bl.a Mozart, Beethoven, Brahms, Chopin, Khachaturian og ikke mindst en festlig afslutning med Lutoslawskis Paganinivariationer for to flygler.
Gradus Junior College er et talentudviklingsprogram, hvor DJM samarbejder med klaverskolen Gradus.
Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.