Grand Slam
Finale i StorySlam
160 kr.
VarighedCa. 3tr inkl. pause
Genre SalLille sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Vær med til at kåre årets bedste fortæller
Der er historier, man lytter til. Og så er der historier, der får hele rummet til at holde vejret, bryde ud i latter eller genkende lidt af sig selv. Det er den slags fortællinger, der er i centrum, når Teater Katapult inviterer til Grand Slam i Musikhuset.
Her mødes sæsonens seks StorySlam-vindere i den afgørende finale, hvor titlen som årets bedste fortæller 2026 – og en rejsepræmie på 10.000 kr. – er på spil.
Seks fortællere – Én vinder
På scenen står helt almindelige mennesker med noget på hjerte og en særlig evne til at få en historie til at leve. Der er lagt op til både finurlige, gribende og underholdende livsfortællinger, leveret uden store armbevægelser eller sceniske effekter. Her er det ordene, timingen og nærværet mellem fortæller og publikum, der bærer aftenen – og publikum er ikke kun med på sidelinjen. Sammen med juryen er du nemlig med til at afgøre, hvem der løber med årets titel.
Glæd dig til en festlig og intens aften i Lille Sal, hvor du kan lytte, grine, heppe og være med til at kåre årets bedste fortæller 2026.