Oplev en af jazzens mest populære stemmer i Musikhuset.

Gregory Porter er en af de mest succesfulde jazzsangere i verden. Han har vundet Grammy-prisen for Best Jazz Vocal Album to gange og spillet udsolgte koncerter i Royal Albert Hall.

I 2018 og 2019 tog han publikum med storm i Musikhuset. Nu er han aktuel med sit nye studiealbum Still Rising, som han har med, når han går på scenen i Musikhusets Store sal.

På det nye album blander han jazz, soul, blues, gospel og pop. Albummet med 34 sange består af ny musik, covers, duetter og håndplukkede sange fra Gregory Porters bagkatalog. Lyt her til en smuk live version af sangen I Will fra albummet her.

Opvæksten og inspirationskilderne

Porter voksede op i den fattige del af Bakersfield i et hjem med syv søskende og en mor, der var prædikant i byen. Hun havde stor indflydelse på Porters sang. Faren derimod var måske nok årsag til Porters medfødte sangtalent, men han var stort set fraværende hele Porters liv.

Fra en tidlig alder opfordrede Porters mor ham til at synge i kirken, og i hjemmet hørte han sin mors Nat King Cole plader. Han skulle vise sig at blive Porters store idol og lagde senere navn til hyldestalbummet Nat King Cole & Me.

Du kan glæde dig til en formidabel aften i Musikhuset med musik fra den øverste internationale jazzhylde.

Eksklusivt interview med jazzstjerne

Mød Gregory Porter i et eksklusivt interview, hvor han fortæller om sin vej fra kirken til verdens største scener. I dag er han nemlig ikke bare dobbelt grammyvinder, men en af verdens mest populære jazzsangere.

Læs artiklen om Gregory her 

Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede