Disco & dance with Disco Jesus
HeadQuarters står for lydtapetet til solnedgangen, når Disco Jesus overtager taktstokken i Musikhusparken til Aarhus Summer Dance.
Forvent digitale-disco-lakridspizzaer a la de originale Discotheques fra 1970’erne, mousserende house og venlige rytmer, som du både kan danse, hygge og kysse til.
Musik er ikke kun det, du ved du gerne vil høre, men også det du ikke vidste, du gerne ville høre.
HeadQuarters
HeadQuarters er en oase i Aarhus, hvor god musik, dejlige oplevelser og en hyggelig atmosfære er førsteprioritet. Hver uge er der et væld af koncerter med primært fokus på ny, original musik. På HeadQuarters går vi højt op i at præsentere et alsidigt program af høj kvalitet for alle vores gæster.
HQ, som stedet også kaldes, har som natklub ofte et musikalsk afsæt i soul, funk og disco, hvilket du hurtigt kan fornemme, når du træder ind i de fysiske rammer, der emmer af 60’erne og 70’erne.
Med sin afslappede stemning, et udvalg af lækre drikkevarer til rimelige priser, komfortable hyggehjørner og venlig betjening, stiller HQ rammerne for en god aften.