Ida Nielsen & Band

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Prince-bassist med nye sange i Musikhuset

Det er en stor glæde at kunne præsentere en af de mest omtalte danske musikere de senere år, verdensstjernen PRINCEs danske bassist Ida Nielsen med sit forrygende band.

Ida Nielsen vendte hjem til Danmark i sommeren 2016 og selvom sorgen og chokket over læremesteren og vennen Prince’s tragiske bortgang ikke helt havde fortaget sig, færdiggjorde hun sit 3. soloalbum Turnitup, samlede et fantastisk band og drog på landevejen. Hun spillede koncerter i Danmark, Tyskland, Holland, England og Zanzibar.

Nyt album fra stærkt live-navn

I 2017 slog hun sit navn fast på live-scenen med både en forårstur og efterårstur, der var rigtig godt besøgte plus turnéer i både USA og Kina. Hun medvirkede desuden i Bergen Festspillene i maj 2017, hvor hun sammen med London Sinfonica spillede musik, der var komponeret specielt til hende.

Ida Nielsens nye album Time 2 stop worrying (bout there weird stuff)er netop udkommet her i februar.

Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl.

Live lover Ida at levere et hårdtslående, høj-energi funkshow pakket med gode vibes og stramme grooves og selvfølgelig masser af bas.

Varighed: 1 time og 50 minutter inkl. en pause. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset