Zuheb Ahmed Khan er Indiens unge fremstormende stjerne på de delikate håndtrommer ”Tablas”. I traditionen fra den nyligt afdøde mester Zakir Hussein blander han innovativt den elegante lyd og den intrikante rytmik med dybe grooves i et lyttende improviserende samspil med sine medmusikere.
Lars Møller har i årtier kombineret sin baggrund i jazzen med indiske musik, og som en af få musikere i verdenen mestrer han det forfinede mikrotonale følelsesmæssige melodiske indiske raga-univers på saxofonen. Se mere på: www.globaljazzexplorer.com
Ved koncerten vil man dels kunne høre Lars Møller og Zuheb Ahmed Khan spille duo, dels kan man høre dem i samspil med studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Koncerten præsenteres i samarbejde med Dansk Kulturinstitut og Copenhagen Jazz Orchestra, og besøget af Khan leder frem til et større Dansk-Indisk kulturudvekslingsprojekt i 2026, i samarbejde med Dansk Kulturinstitut, Global Jazz Explorer Institute og Copenhagen Jazz Orchestra m.fl.
Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.