Musikhuset
Plakat for Josefine Opsahl

Josefine Opsahl

Pris

220-300 kr.

Varighed

Ca. 1 time og 30 minutter

Genre

#klassisk#pop-rock

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Glæd dig til at opleve den prisvindende og internationalt anerkendte unge cellist og komponist Josefine Opsahl i en unik solokoncert

Josefine Opsahl har spillet sig ind i publikums hjerter med sin enorme musikalitet, kraftfulde udtryk og dramatiske optrædener.

Nu kan du opleve hende optræde med musik fra sit spritnye, anmelderroste album CYTROPIA i Musikhusets vellydende og intime Lille sal - akkompagneret af sin 150 år gamle cello og elektroniske instrumenter. 

Enestående musiker

Hvis man skal tro anmelderne, så har du en ekstraordinær oplevelse i vente. Efter koncerten i DRs koncerthus i København - samme koncert, som du kan opleve i Musikhuset - blev hun kaldt en enestående figur på den europæiske musikscene. Både som ekstraordinært dygtig komponist og cellist og som brobygger mellem klassisk og elektronisk musik.

”med sin 150 år gamle cello og diverse nutidige, elektroniske effektpedaler skaber hun et raffineret og dramatisk inferno af klangflader – et sansebombardement, der fylder, selv når hun er helt alene på scenen”

- GAFFA
Live: Core fra CYTROPIA:
Et cinematisk lydunivers

Albummet CYTROPIA er Opsahls femte i rækken. Storværket tager et traditionsbevidst afsæt i den klassiske musik, men viser også cellisten og komponistens sans for den mere moderne og akustiske musiks potentiale, når den bedarbejdes elektronisk. Musikken på CYTROPIA er en unik blanding af traditionelle, klassiske toner og elementer fra elektropopgenren, som manifesterer sig i et cinematisk lydunivers fyldt med drama, nerve og spænding.

★★★★★

”Den begavede komponist og cellist formår at forvalte sit store potentiale med uhørt elegance.”

- GAFFA

”Vi befinder os i grænseområdet mellem den bløde klassiske musik og technopopkultur, hvormed Opsahl har formået at ramme et stort publikum. Her kan Glerup, Frølund og Diotima godt gå hjem og lægge sig.”

- Information
Lyt til CYTROPIA her:

Glæd dig til en opslugende og uforglemmelig totaloplevelse, når Josefine Opsahl fylder salen med sine kraftfulde orkestrale klangverdener og særegne rå energi, til vi når en nærmest cinematisk flyvehøjde.