Musikhuset

K-pop - Workshop

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 45 min

Genre

#dans#gratis

Sal

Dansescenen, Musikhusparken

Arrangør

Musikhuset, Bora Bora og Dansk Danseteater

En del af Aarhus Summer Dance

Vil du lære at danse – eller elsker du bare BTS, BLACKPINK, Stray Kids og NewJeans?

Så må du ikke gå glip af denne K-pop-workshop med Planum Studios, en af Aarhus’ førende dansestudier!

Vi dykker ned i de karakteristiske trin og bevægelser, der kendetegner K-pop, og sørger samtidig for, at vi har det sjovt undervejs. Du lærer en kort, original K-pop-inspireret koreografi og får et indblik i den stilart, som på kort tid er blevet verdenskendt.

Workshoppen er åben for alle børn og unge – uanset om du er helt ny, eller om du allerede danser i spejlet derhjemme. Det vigtigste er, at du elsker musik og godt humør.

Så tag dine bedste moves (og måske en ven) under armen, og kom med, når Planum Studios inviterer til en sjov og energifyldt K-pop-workshop!

Vi gør opmærksom på, at der er begrænset antal pladser til workshoppen, som bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor, at du komme i god tid.

Planum Studios

Planum er et lokalt dansestudie, der tilbyder et bredt udvalg af dansehold for børn, teens, unge og voksne. Studiet fokuserer på at skabe et dynamisk samlingspunkt for danseglade mennesker, hvor glæde, inspiration og fællesskab er i centrum, og hvor der er højt til loftet og plads til alle.
Ud over de faste dansehold tilbyder Planum også workshops, privatundervisning og mulighed for at booke dansere og koreografer til events og shows. Skolen har desuden elitehold, der deltager i konkurrencer både nationalt og internationalt.

Aarhus Summer Dance

Denne danseoplevelse er blot én af de mange, du kan glæde dig til, når den helt nye dansefestival Aarhus Summer Dance fylder Musikhusparken med liv for allerførste gang.
Musikhuset, Bora Bora og Dansk Danseteater inviterer alle aarhusianere med til sommerens helt store dansefest i hjertet af Aarhus. Her kan du opleve nogle af Danmarks dygtigste dansere og dansekompagnier optræde. Du kan også selv kridte danseskoene - eller blot nyde sommersolen i parken med lækre forfriskninger.

Alle arrangementer og aktiviteter under dansefestivalen er gratis.

Se program