Spring til hovedindhold
Musikhuset

Kæmpe symfonikoncert

med DUEN, MGK Ø og Orkester MidtVest

  1. søndag
    05/10
    16.00
Pris

Gratis

Varighed

Ca. 1t 45m

Genre

#gratis#klassisk

Sal

Symfonisk sal

Arrangør

Aarhus Musikskole

Over 100 musikere fejrer Ravels 150-års fødselsdag

Det bliver et brag af en symfonisk fest i Musikhuset, når musikere fra hele landet samles på scenen for at hylde den franske komponist Maurice Ravel. Koncerten kulminerer med hans ikoniske Boléro, hvor over 100 musikere skaber en lydmur af kraft og intensitet.

Unge kræfter forenes

Symfoniorkestret, der samles til koncerten, er et regionalt samarbejdsprojekt mellem DUEN - Det Danske Ungdomsensemble, MGK Ø, MTA (Musik Talent Aarhus) og Orkester MidtVest.

DUEN er et ungdomsensemble med konservatoriestuderende fra hele landet under ledelse af Morten Ryelund, der er kendt for sin særlige spillestil og pædagogik. Orkester MidtVest er et symfoniorkester for hele Midt- og Vestjylland og består af både professionelle musikere og spirende talenter. MGK Ø og MTA har base på Aarhus Musikskole.

Et musikalsk fyrværkeri

Programmets første halvdel byder på Schuberts elegante Symfoni nr. 5 kun med DUENs musikere. I anden halvdel sidder DUEN side om side med de andre musikere, hvor de vil spille Wilfred Kjærs sjædent hørte Koncert i G-mol for accordeon og orkester med Bjarke Mogensen som solist, samt værker af Bizet og Tjajkovskij. Koncerten slutter af med et musikalsk festfyrværkeri, når Suzuki-elever fra Aarhus Musikskole slutter sig til orkestret og er med til at fyre Ravels Boléro af i en overdådig opsætning - en finale, der bliver alt andet end stille.

Glæd dig til en storslået symfonikoncert i Musikhuset, hvor generationer mødes, og mesterværker foldes ud i al deres kraft. Koncerten er gratis og kræver ikke billet.