Kaleidoscope
Kammerballetten x Concerto Copenhagen
Oplev ballet og musik i verdensklasse, når Kammerballetten og Concerto Copenhagen forener kræfter og smelter sammen til et kalejdoskop af bevægelse, overdådig barokmusik og stærke følelser.
Kaleidoscope er en ekstraordinær forestilling, hvor barokmusikkens klang møder spændende ny koreografi af tre internationalt anerkendte koreografer; Tobias Praetorius, Sebastian Kloborg og Paul Lightfoot.
Med hvert deres unikke kunstneriske udtryk og forskellige koreografiske fortolkninger af musikken, skaber de en varieret og stærk forestilling der spænder fra virtuos neoklassisk ballet til grænsesøgende danseteater.
I de to nye værker af henholdsvis Tobias Praetorius og Sebastian Kloborg, bliver barokmusikkens ornamentik og rytme omsat til bevægelse, og i midten af de to helt nye værker genopføres Paul Lightfoots intense og intime værk Selvportræt - en bevægende refleksion over liv, kærlighed og død.
På scenen står fremragende dansere fra Den Kongelige Ballet og internationale gæstestjerner fra Nederlands Dans Theater, mens forrygende Concerto Copenhagen bringer barokmusikken til live.
Kaleidoscope er en sjælden mulighed for at opleve to kunstformer i tæt samspil - en forestilling der både begejstrede anmeldere, balletelskere og klassiske musikentusiaster ved premieren i København