Kazoo
En hel dag, hvor Musikhuset bobler, brager, synger og spiller - og hvor børn kan gå på opdagelse i musikken.
Kazoo er Musikhusets farverige musikfestival for børn i alderen 4-12 år. En dag, hvor hele huset bliver fyldt med musik, leg og nysgerrighed - og hvor børn og voksne sammen kan opleve, hvor mange forskellige former musik kan tage.
Her kan I bevæge jer fra koncert til koncert, støde på musik undervejs og gå på opdagelse i aktiviteter rundt omkring i huset. Måske bliver I overraskede. Måske får I lyst til selv at være med. Og måske opdager I musik, I slet ikke vidste, I kunne lide.
Festivalen foregår søndag den 31. januar fra kl. 10-16. Programmet offentliggøres løbende her på siden, så hold øje. Der er masser af musikalske overraskelser på vej.
Se billeder fra tidligere år
1 of 16
1 af 16
FESTIVAL I BØRNEHØJDE
Kazoo er skabt til børn. Derfor må musikken gerne larme, kilde i maven, sætte benene i bevægelse og vække spørgsmål. De seneste år har festivalen været udsolgt, og igen glæder vi os til at fylde Musikhuset med musikglade børn og deres voksne.
Glæd jer til en dag i Musikhuset, hvor nysgerrige ører i alle størrelser kan opleve musikken helt tæt på.
Sådan så det ud, da 2.000 glade børn og forældre indtog Kazoo i 2026.
AARHUS ARBEJDER SAMMEN
Festivalen bliver til i et samarbejde mellem en række af byens bedste kulturudbydere.
Festivalen bliver til i samarbejde med Teaterhuset Filuren, Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Musikskole og Musikhuset.
Alle bidrager til, at vi forhåbentlig får en uforglemmelig dag i selskab med familien.