Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Knud Romer

Knud Romer

Forbandet dannet

Pris

290 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#comedy#foredrag-talk

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Knud Romer Forbandet dannet
Køb billet

En af Danmarks mest markante kulturstemmer stiller spørgsmålet: Er dannelsen gået af mode?

Glæd dig til en aften i Musikhuset med skarpe betragtninger, sprogligt overskud og masser af humor, når Knud Romer tager dannelsen under kærlig og kontant behandling i sit nye one-man show Forbandet dannet.

Hvis man fjerner dannelsen, er der kun ”ud” tilbage i uddannelsen. Sådan lyder det fra Knud Romer, der i årevis har været en af landets skarpeste og mest efterspurgte foredragsholdere. Nu indtager han scenen i Musikhuset med et nyt one-man show, hvor han rusker op i vores forestillinger om dannelse og forsøger at puste nyt liv i et begreb, der efterhånden forbindes mere med fine fornemmelser og løftede pegefingre end nysgerrighed og livsglæde.

Fra finkultur til dansegulv

For hvordan er dannelse endt som noget støvet og elitært, der mest af alt leder tankerne hen på Emma Gads Takt og Tone? Og kan vi få den gamle dame ud af museet og tilbage på dansegulvet?

Med sin karakteristiske blanding af selvironisk humor, følsomhed og skarpe samfundsiagttagelser giver Knud Romer sit bud på en ny forståelse af dannelse – og undervejs bliver plads til både provokationer, personlige fortællinger og et par velplacerede stikpiller.

Knud Romer fik sit litterære gennembrud med den prisbelønnede roman Den som blinker er bange for døden og har siden markeret sig som en markant stemme i dansk litteratur og kulturdebat. Hans sproglige musikalitet og evne til at forene eksistentiel dybde med humor gør ham til en fortæller i særklasse.

Glæd dig til en tankevækkende, underholdende og forbandet dannet aften med Knud Romer i Musikhuset.