Ensemblet udspringer sig af Aarhus Unge Tonekunstnere, som siden 1966 har været drevet af unge tonekunstnere i Aarhus.
Til denne koncert vil AUT ensemblet uropføre musik af Signe Heinfelt og Santiago Rueda-Garcia. Signe Heinfelt vandt i sommeren 2025 AUT Open Call category 1. Santiago Rueda-Garcia bor i Aarhus, men er fra Colombia og har bl.a. studeret komposition i Reykjavik. Programmet vil også bestå af andre nyere værker.
Ensemblet består af William Damgaard Knudsen - guitar, Andrea Vinther Larsen - percussion og August Frey Lydersen Bjerregaard - guitar. De studerer alle tre på det Jyske Musikkonservatorium.
Ensemblets formål er at fremføre musik/performance af unge tonekunstnere i Aarhus.
Desuden er ensemblet åben for nye medlemmer. Kontakt williamdamgaard.sound@gmail.com, hvis det har interesse.
Læs mere om AUT på autdk.com
Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.