Lasse Madsen
Forrygende
Først var han Forelsket, dernæst Fræk. Nu er Lasse Madsen intet mindre end Forrygende
Efter mange års studier på "spaskundskab" med en overbygning som "funraiser", er Lasse Madsen nu klar med en ny lektion i det, der efterhånden er blevet hans speciale: hverdagskomik.
Med sit nye onemanshow Forrygende er der lagt i ovnen til en aften med alt det, der har gjort den fremadstormende standupper til en publikumsfavorit: skarpe hverdagsobservationer, uventede pointer og grin, der rammer helt ned i maven.
Det komiske i det kedelige
Forfatter, digter og avantgardist Dan Turèll holdt af hverdagen. Det gør Lasse også. Han er nemlig mester i at få selv de mest trivielle hverdagsting til at fremstå absurd komiske. Uden hverken et fast tema eller en politisk dagsorden griber Lasse spontane øjeblikke og forvandler dem til relaterbar og hylende morsom comedy - med nærvær og en sjælden varme.
Glæd dig til en aften med Lasse i Musikhuset, hvor hverdagen bliver alt andet end ordinær og kedelig - den bliver Forrygende!