En elektroakustisk interaktiv forestilling
Vil du med på en rejse fyldt med lyde og tage rundt i fantasien? Så kom med når “Lydkompasset” retter pilen mod børnene. Her kommer børnene, med hjælp fra en personlig højtaler tæt på kroppen, ud på en lytterejse tilbage i farmors minder. Der hvor katte leger fangeleg mellem børnene, luftpandekager flyver rundt i rummet, stemmer fra fortiden stikker af, og vi må ud på havet, ind i hekseskoven og helt tilbage til stilheden, før vi finder ud af, at minderne er inde i os selv, og vi ikke skal være bange for at sætte dem fri.
“Lydkompasset” bygger på eksperimenterende musik og lydfortællinger for børn fra 4 - 8 år og deres voksne. Forestillingen gentænker lydsidens plads – ganske enkelt ved at give lyd hovedrollen.
Alder: fra 4 - 8 år og deres voksne
“Det var en fantastisk oplevelse for vores 4-årige (og for os voksne). Vi var meget begejstrede - sjov og tankevækkende og passede til aldersgruppen.”
Medvirkende, idé og koncept: Ane Østergaard, Kirsten Østergaard Pallesen
Instruktør: Gertrud Exner
Dramatiker, forfatter: Kirsten Østergaard Pallesen, Ane Østergaard
Komponist: Ane Østergaard, Kirsten Østergaard Pallesen
Lysdesigner: Amalie Fabricius-Steen
Produceret af Østerlyd




