Hammerens dumpe slag. Den sorteste fortvivlelse og den dybeste fred. Skæbnens tunge hånd hviler over Mahlers 6. symfoni – et heftigt og knugende værk, der bærer vidnesbyrd om mørkets natur.

Mahler handler altid om meget mere end musik. ”For mig er en symfoni jo bare – med alle tilgængelige midler – at bygge en verden,” sagde Mahler selv om sit værk. Og selvom Mahlers musik altid beskæftiger sig med de allerstørste følelser – fra den ultimative ekstase til den sorteste afmagt – så er der alligevel noget særegent nøgent og råt over den sjette symfoni.

Det er en symfoni fuld af musikkens yderste ekstremer: Midt i den mørkeste fortvivlelse får vi strejf af lys så overvældende, at musikkens renhed står uimodsagt tilbage.

Mahlers musik åbner porten til det allerstørste, der allerdybeste i kunsten – og til det at være menneske. Velkommen til en aften, der byder på rent hjerteblod.