Mendelssohn 4

Maleriske italienske billeder af Tjajkovskij, Mendelssohn og Glière – fyldt med sjæl og stemme

En koncert fyldt med billeder: Tjajkovskij og Mendelssohn maler mageløse billeder af det Italien, som de begge elskede – og Glière forvandler den menneskelige stemme til et koncertinstrument.

Glières fine koncert uden ord changerer mellem lykke og vemod. Det er ukrainske Olga Dyadiv, der lægger stemme til solopartiet – et af de mest krævende og virtuose værker for den menneskelige stemme. Dyadiv debuterede med værket sidste år i Tyskland og beskrev oplevelsen således: “dette værk var det mest udfordrende, jeg har arbejdet med i mit liv – både teknisk og følelsesmæssigt. Mere end tre måneders daglig forberedelse, konsultationer og søgen efter den »rigtige« position var udmattende, men samtidig gav det anledning til nye idéer.

Jeg har været forelsket i – og drømt om – at opføre denne koncert, siden jeg var omkring 17 år og netop var begyndt på min vokale rejse. Jeg blev ikke kun draget af melodiens skønhed, men også af den dramatiske stemning fra den svære tid, hvor den blev skrevet (Glière komponerede koncerten i 1942–43 under Anden Verdenskrig, mens han var i evakuering). Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle komme til at føle denne krigstilstand i mit eget liv.”

Vi skal også hele to gange til Italien. I Capriccio italien er Tjajkovskij i sit mest glans- og glædesfyldte humør – som om Italiens varme og ubekymrethed er blevet bragt midt ind i koncertsalen.

Mendelssohn kaldte sin italienske symfoni for ”en blå himmel i A-dur”. Han kom til landet 50 år før Tjajkovskij, men var lige så indtaget i landet som sin komponistkollega. ”Det bliver det muntreste værk, som jeg nogensinde har skabt,” sagde den unge komponist om symfonien.

Dirigent

Dmitry Matvienko

Solist

Olga Dyadiv
sopran

Værker

P. I. Tjajkovskij
Capriccio italien

R. Glière
Koncert for koloratursopran og orkester

F. Mendelssohn:
Symfoni nr. 4, ”Den italienske”