Indierock med symfonisk klang

I mere end 25 år har Mew markeret sig som et af de mest nyskabende rockbands, også som livenavn har de gang på gang brudt de vante rammer og skabt nye rum for store musikalske øjeblikke. Glæd dig til en stor koncertoplevelse, når Mew og Danmarks Underholdningsorkester sammen dykker ned i bandets perlerække af sange og tilfører dem helt nyt symfonisk liv.

Perfekt musikalsk match

Mews musik er født med en symfonisk klang, som egner sig ekstremt godt til de koncertsale, vi undervejs kommer til at besøge. I samspillet med vores orkester ryger musikken endnu højere op i de drømmende symfoniske lag, udtaler Andreas Vetö, som både er direktør for Danmarks Underholdningsorkester og dirigerer koncerterne. Han siger videre:
Vi er stolte af at være et orkester, der udfordrer konventionerne. Sammen med Mew tager vi skridtet langt uden for den klassiske musiks komfortzone og glæder os til at lade musikken og energien fra scenen begejstre publikum.

20 år med kompromisløs søgen

Mew består i dag af sanger Jonas Bjerre, trommeslager Silas Graae og bassist Johan Wohlert og har udgivet i alt ni studiealbums. Debuten A Triumph For Man fra 1997 blev fulgt op af gennembrudsalbummet Frengers fra 2003. Det er her, man finder klassikere som 156, Am I Wry? No, She Came Home for Christmas og den næsten 9 minutter lange Comforting Sounds.
Frengers banede vejen for et kompromisløst og grænsesøgende band, hvis lydbillede formår at være lige så skrøbeligt og fint, som det er overjordisk, fængende og progressivt.

Stor begejstring på scenen og blandt publikum

Mews symfoniske samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester er en hyldest til musikken og for publikum en sjælden mulighed for at lade sig forføre af den magi, der opstår, når de to orkestre smelter sammen. Sidste år leverede Mew og DUO en række unikke og uforglemmelige koncerter rundt om i Danmark. Turnéen blev så stor en succes, at de igen tager ud på en fælles musikalsk rejse, denne gang i Nordeuropa med stop i både England, Norge og Finland. Koncerten i England finder ganske sensationelt sted på The Barbican i London, som både er hjemsted for The London Symphony Orchestra og The BBC Symphony Orchestra.

-Vi ved fra turnéen sidste år, at det er en kombination, der vækker stor begejstring – både blandt os på scenen - og ikke mindst hos publikum. Derfor glæder vi os ualmindelig meget til igen at drage ud på landevejen med Danmarks Underholdningsorkester, især fordi vi denne gang også får lov til at besøge nogle af Nordeuropas flotteste koncertsale,” fortæller Johan Wohlert, bassist i Mew.

Mød Mew og Danmarks Underholdningsorkester her:

Danmarks Underholdningsorkester 

Danmarks Underholdningsorkester er hyppig gæst i Musikhuset, hvor de flere gange har betaget publikum med unikke samarbejder med de største danske navne. Carpark North, tv-2 og Poul Krebs for blot at nævne nogle få. I år tilsætter de symfoniske toner til Queen Machine, Burhan G og altså denne aften til Mews storladne musikunivers.

Følg Facebook event
Kontakt

Thomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

Tlf.: 89 40 90 00

musikhusetaarhus@aarhus.dk

 

Musikhusets åbningstider

Hold dig opdateret

#musikhusetaarhus #musikhuset #lifeislive

Forstærk kontraster
Læs mere
Der er ingen resultater som matcher denne søgning. Søgning fejlede